
Velkommen til Dansk Fertilitetsselskabs hjemmeside. Regeringen og Dansk Folkeparti er ved at lave deres livs dårligste forretning Kunstig befrugtning er et af elementerne i regeringens og Dansk Folkepartis ”aftale om genopretning af dansk økonomi” og parterne er enige om at gennemføre en lovændring således at kunstig befrugtning ikke længere vil være en del af det vederlagsfri offentlige sundhedstilbud.
De danske offentlige fertilitetsklinikker medvirker ved ca. 5 % af alle danske børn. Dette betyder at det direkte vil fremgå af fødselsstatistikkerne hvis dette tilbud ødelægges.
Efter rundringning til alle danske fertilitetsklinikker kan det konstateres, at vi tilsammen har et budget på omkring 100 millioner – ikke 200 millioner som der skal spares. Da man er villig til at ”investere” 50 millioner betyder det, at det ”kun” er 50 millioner der skiller os. Der er lavet undersøgelser på de finansielle konsekvenser af barnløshedsbehandling. De viser at ethvert barn – også dem hvor vi medvirker – generere et provenu på ca. 1 million gennem et livsforløb. De offentlige klinikker ”laver” 3000 danske børn om året. Det er derfor hovedløst at beskære verdens bedste investering i at øge antallet af fødte børn i Danmark i en tid, hvor fødselstallet er faldende. Der vil i fremtiden være øget behov for arbejdskraft og derfor er det en meget bedre investering at benytte sig af kunstig befrugtning til at øge antallet af fødte børn frem for at skulle importere arbejdskraft. Det virker som om, at regeringen er lige ved at lave deres livs dårligste forretning. Der burde laves flere - ikke færre børn i Danmark
I Tyskland gennemførte man i 2004 en 50 % selvfinansiering ved barnløshedsbehandling hvor det tidligere havde været fuldt offentligt finansieret. Konsekvensen var en halvering i antallet af barnløshedsbehandlinger udført i Tyskland og tallet har ikke rettet sig siden.
Man kan godt antage den holdning, at det med at få børn er folks eget problem. Men det er meget vigtigt at understrege, at de par, som behandles for barnløshed får behandling, fordi de er syge. I Verdenssundheds-organisationen WHO’s definition af sygdom er infertilitet inkluderet
Det drejer sig om en bred vifte af sygdomme hos både kvinden og manden, som blandt andet skyldes tidligere underlivsbetændelser, hormonforstyrrelser, arvæv i underlivet fra eksempelvis blindtarmsbetændelser og svær nedsat sædkvalitet. Så behandling for barnløshed er en behandling for sygdom. Men vel og mærke en meget meget effektiv behandling, hvor 7 ud af 10 par ender med af få et barn efter behandlingen. Kun meget få sygdomsbehandlinger har den samme høje succesrate og ingen andre behandlinger ender med en ny skatteborger i Danmark. Vi behandler også en række patienter hvor primær årsagen ikke er barnløshed men derimod cancer eller alvorlige genetiske arvelige sygdomme. Endvidere må det forudses at en reduktion i det offentligt behandlingstilbud vil medføre en stigning i ”gamle” omkostningstunge og lidet effektive behandlingstyper så som operation og re-fertilisering til sterilisation.
I EU har man erkendt infertilitet som problem og kunstig befrugtning som en del af løsningen. De skriver bl.a.
a) “The prevalence of infertility is increasing in the developed world. The postponement of pregnancy, greater prevalence of obesity and sexually transmitted infections all contribute to the problem. This trend has been acknowledged by the European Parliament, which in February 2008 called on Member States "to ensure the right of couples to universal access to infertility treatment”. As a result, there exists a progressive need for medical help in resolving reproductive disorders.”
b) “whereas infertility is one of the causes of demographic decline and whereas it should be recognised as a public-health concern and as a social problem affecting both men and women; reminds the Commission of the 'Call for action on infertility and demography' which was issued by the Parliament in 2005 and called upon the Commission to put forward recommendations in this area”
Vores europæiske organization “European Society for Human Reproduction and Embryology” skriver i deres anbefalinger:
“A fundamental basis for providing assisted reproduction is that the different treatments are easily available. Further, current evidence shows that reimbursement policies can have significant impact on the accessibility and use of ART treatments, and that lack of medical reimbursement will act as a barrier to the use of ART. In order to provide good fertility treatment individual countries should provide access to publicly funded ART in a realistic, timely and dedicated manner. All countries should be in a position to document that they provide a public programme on a scale which is consistent with the real need for ART and without a waiting‐time that has a negative impact on success rates.”
En lukning af de offentlige klinikker vil standse næsten al forskning og udvikling inden for barnløshed, da der ikke forgår nævneværdig aktivitet på forskningsområdet i privat regi. Danmark er - i forhold til sin størrelse – i verdenseliten når det drejer sig om forskning indenfor infertilitet og human reproduktion, som beskrevet i det Amerikanske Fertility and Sterility i 2008 ( Fertil Steril, 2008, 90, 941-56). Det er endvidere vigtigt art være opmærksom på, at en del af den forskning der foregår, omhandler patientsikkerhed samt udvikling af mildere og mere patientvenlige behandlingstyper.
I Europa henviser man generelt til det danske system som det bedste og mest effektive måde at behandle barnløse på. Vi har gennem de sidste 20 år opbygget et unikt dansk behandlingssystem, hvor 55 % af behandlingerne sker offentligt mens 45 % er i privat regi. Dette sikrer en god balance. Det offentlige er tilmed begrænset fx må kvinden ikke være fyldt 40 år og parret må ikke allerede have et fælles barn. Alt dette sikrer at de offentlige midler anvendes på bedste vis. Når regeringen og DF vælger at tilføre 4-5 mia. til Sundhedsvæsenet og så samtidigt fravælger lige præcis barnløshedsbehandling for at kunne spare 200 mil. kan det kun opfattes det som en ”prøveballon” for indførelse af brugerbetaling i hospitalsvæsenet og det standser næppe ved barnløshedsbehandling. Hvis det kun handler om at finde 200 mil. hvorfor kigger man så ikke på egenbetaling for sterilisationer, aborter eller livsstilsrelaterede sygdomme i stedet? Det ville ikke samtidigt medføre en nedgang i befolkningstallet.
Den danske årsrapport er nu tilgængelig. Se i menuen under: Årsrapporter Der er åbnet for betaling af kontingent for 2010. Gå til: Betal kontingent "HUSK - al korrespondance i DFS foregår pr. E-mail, så derfor er det vigtigt, at ALLE medlemmer sørger for, at "Create an account" og til stadighed opdatere "Egne detaljer"
Webmasters:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Maigaard Fertilitetsklinik og Lars Gabrielsen Mail: lars(a)lgfoto.dk Alle henvendelser angående rettelser, tilføjelser, indlæg o.l. bedes rettet til en af ovenstående. Seneste opdatering: 03.09.2010 |