Login



Glemt kodeord?
Glemt brugernavn?
Opret konto

forside-billeder

Velkommen til Dansk Fertilitetsselskabs hjemmeside

 

S   Strammere vilkår for fertilitetsbehandling i Danmark

Knap 5000 børn eller 8 % af årgangen blev sidste år undfanget efter assisteret reproduktion på en dansk fertilitetsklinik. Det svarer til tallene for de foregående år. Der er således fortsat et meget stort behov for fertilitetsbehandling i Danmark. Trods indsatsen fra fertilitetsklinikkerne er fødselsraten pr kvinde kun 1,69, og om end den er steget svagt fra sidste år, er vi stadig langt fra i stand til at reproducere os selv. Hver 10. kvinde i Danmark får enten aldrig børn eller får færre end ønsket og tæt på hver 4. mand får aldrig børn. En medvirkende faktor er utvivlsomt, at tidspunktet for at stifte familie af forskellige årsager udskydes. Graviditetschancen halveres fra 20 til 30 års alderen til knap 20 % pr cyklus. Det skyldes både at æggene bliver ældre men i høj grad også reproduktionssygdomme, som er langt den hyppigste sygdom i alderen 20 til 45 år.

Besparelser

I Danmark bruger vi kun 0,2 % af sundhedsbudgettet på assisteret reproduktion eller i alt 200 mio. kroner. Modsat mange andre områder i sundhedsvæsenet, er der ingen ventetidsgaranti på fertilitetsområdet, hvilket medfører længere ventetid til fertilitetsbehandling. Samfundsøkonomisk er det er en uhensigtsmæssig disposition, idet hvert barn der fødes bidrager positivt med godt 1 million i løbet af et livsforløb, og små fødselsårgange betyder færre til at forsørge den stigende andel af ældre. Og for de kvinder og mænd, der ikke får de børn, de ønsker er det en stor psykisk belastning og en stor sorg.
Desværre er der ikke udsigt til forbedring af vilkårene for fertilitetsbehandling. Tværtimod, idet budgetterne beskæres hvert år, og de offentlige klinikker skal vende hver en sten for at få enderne til at nå sammen. Det betyder, at der må gås på kompromis i en grad, hvor det nu er relevant at spørge om kvaliteten kan opretholdes. Vil det i Danmark fremover være muligt at modtage sikker, effektiv og tilstrækkelig god fertilitetsbehandling? I Dansk Fertilitetsselskab er vi desværre ikke i tvivl om svaret, hvis ikke udviklingen vendes.

Dansk Fertilitetsselskab vil gerne opfordre Sundhedsministeren og Regionerne til at opprioritere området og sikre at der tilføres de fornødne midler til ikke kun at sikre kvalitet i behandlingen af ufrivillig barnløshed men også til at fremme oplysning om reproduktiv sundhed og dermed undgå at så mange danskere rammes af reproduktion sygdom.

SKAT som modspiller

SKAT har meldt sig på banen som en ny modspiller. Først med krav om moms på salg af sæd. Så vidt så godt- men alligevel ikke. SKAT har krævet moms på fertilitetsbehandling af alle kvinder/par, hvor kvinden ikke har en diagnose, dvs. både par hvor kvinden formodes at være rask, men hvor manden har nedsat sædkvalitet eller slet ingen sædceller og kvinder som er i fertilitetsbehandling uden mandlig partner. Det er et brud med al fornuft og en ny tolkning af momsloven, som netop fritager sundhedsbehandling for moms. SKAT hævder, at når der ikke er en kvindelig diagnose, er det ikke sundhedsbehandling og behandlingen er derfor ikke momsfritaget. Men SKAT overser eller ser bevidst bort fra det faktum, at halvdelen af al fertilitetsbehandling har en medvirkende eller primær mandlig faktor, som involverer, at kvinden i forholdet behandles. Godt 90 % af al fertilitetsbehandling i Danmark udføres på par, og det er naturligvis parrets samlede infertilitet, der afgør valg af behandlingstype. Det giver således hverken biologisk eller medicinsk mening alene at tale om kvindens diagnose i forbindelse med fertilitetsbehandling - der skal som bekendt to til at få børn.
Knap 10 % af fertilitetsbehandling i Danmark udføres på enlige og lesbiske. Men blot fordi man er enlig eller lesbisk er det ikke ensbetydende med at man ikke har et reproduktionsproblem. Det ved man ikke før der er forsøgt fertilitetsbehandling, og det viser sig faktisk, at mange har problemer med at opnå graviditet netop fordi de også kan have aflukkede æggeledere, blødningsforstyrrelser og endometriose og ikke ’blot mangler manden’.

SKAT tabte sagen i landsskatteretten, men har ikke villet erkende dette og går nu videre til EU domstolen. Kan det virkelig være rigtigt, at SKAT mener, at der skal lægges moms på at få hjælp til at blive forældre? Vi vil i Dansk Fertilitetsselskab gerne opfordre til, at SKAT besinder sig og ikke skaber en situation, hvor færre som følge af højere udgifter til behandling får mulighed for at blive forældre.

Elisabeth Carlsen , Formand for Dansk Fertilitetsselskab, April 2015

 

Webmaster : Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. Fertilitetsklinik IVF-SYD

Alle henvendelser angående rettelser, tilføjelser, indlæg o.l. bedes rettet til ovenstående.